DITTE KLINKSGAARD
PYNT ANDERSEN:

Mit liv er
 blevet Rigere

VI REJSTE TIL SPANIEN PÅ GRUND AF UDLÆNGSEL OG ØNSKET OM AT STARTE EN DANSK KØKKENBUTIK OP I UDLANDET, SAMMEN MED MIN MOR OG HENDES MAND.

Jeg flyttede til Costa Blanca i efteråret 2007, sammen med min eks-mand, og de to ældste børn. Året efter blev vi skilt og min eks-mand valgte at rejse hjem umiddelbart efter.

Nu består familien her af 5 personer. Min nye mand og jeg, vores fælles barn Isabell på 3 og vores to ældste (mine fra tidligere ægteskab) Martha på 10 og Thinus på 14.

Køkkenbutikken er en familiedrevet virksomhed, som vi valgte at flytte til Costa Blanca Nord for ca. 18 mdr siden. Min mor og hendes mand flyttede med herop til Altea, for at starte den nye butik op, mens vi blev tilbage på Costa Blanca Syd for at afvikle den gamle butik.

For et år siden flyttede vi så her til egnen, og flyttede ind i et rigtig spansk område. Det var          


ikke så nemt, og huset vi boede i var der fugt i, og det harmonerede dårligt med Isabells astma. Så da huset her blev ledigt, var det ikke svært at træffe beslutningen om at flytte igen. I tilkøb har vi fået min mor og hendes mand som naboer. Skønt på mange måder. Vi bor på en dejlig stor naturgrund, hvor der er god plads til 3 børn og 2 hunde.

Vi nyder at lave perleplader sammen. Det er sådan med så mange andre ting. Pludselig var de bare på bordet og blev samlingspunkt for store og små, og der blev perlet til den store guldmedalje. Men udover det vækker det gode minder fra min egen barndom og synes det er hyggeligt, midt i en it-tid, at mine børn, som er en hel del til minecraft, PS3, facebook og andet fra samme skuffe, kan finde et fælles udgangspunkt i at lave perleplader, uanfægtet af om man er snart 40, 14 eller 3 år. Det er små stunder som de, jeg sætter pris på, i en hverdag som byder på mange udfordringer: En lille perle-pause.

Da vi boede i DK omgav vi os med en del designermøbler, og det fyldte meget. Hvorfor? Det kan godt være svært at forklare nu. Måske fordi man havde råd, måske fordi alle andre havde det, eller mange snakkede om det, men helt sikkert også fordi at det betød meget for min eks-mand at have de "rigtige" ting.

Efter jeg er flyttet til Spanien, og med de erfaringer mit liv er blevet rigere, er det nemt at se at de "rigtige ting" ikke gør lykken, men det gør for eksempel en "perle-pause". Det burde jo være indlysende for enhver, men jeg tror de fleste lever "derud af" og sjældent standser op, og spørger sig selv om hvorfor gør vi sådan, gider vi det overhovedet?

Når man er udlandsdansker, har man jo på et eller andet tidspunkt truffet en beslutning om at gøre noget anderledes, og dermed lever vi også lidt med et "før" og "efter" vi flyttede til Spanien.

Og der er mange ting jeg ikke prioriterer mere, som havde meget plads før og omvendt. Jeg har aldrig haft så meget tid sammen med mine børn, hvilket er en glæde, det er jo derfor jeg har fået dem. Det lyder romantisk, men på en eller anden måde er vi stået lidt af det ræs, som jeg stadig har indtryk af at man hurtigt kan komme til at ligge under for.

De ældre spanske møbler der er her i huset, er huset født med. De passer til det her hus. Dragkisten i gangen er jeg vild med fordi den passer til døren, som passer til gulvet. Hver for sig, ville det falde lidt fra hinanden, tror jeg.

Køkkenet hvor der er plads til at sidde og spise, samtidig med at man kan være en del af det der foregår i stuen, er et rigtig godt sted! Men gangen hvor dragkisten står er nok det sted der er mest originalt. Er vild med hele huset, og stemningen her er fantastisk. Vi har kun boet her i 3 mdr. Jeg har aldrig brugt så lidt tid på at indrette et hjem som det her sted, og det er mange år siden jeg har følt mig så godt tilpas, som jeg gør her.

Less is more. Og det handler ikke kun om møblerne og huset, men også om livet i sin heldhed, og det hænger ligesom sammen i den sidste ende.

Flere FARVER, mor! Det bæredygtige Eventyrhus Fra bylejlighed til bofællesskab
Bolig.IN #3 Minihuset af genbrugsmaterialer Supermoderne Containterhuse Rie Jul og familien valgte spanien Upcycled Min farmors gamle stol Naturlig vækning med simuleret solopgang 10 tips til personlig indretning Bolig.IN #2 Familien Harteau bor på landevejen #VANLIFE: moderne minimalisme Kalabas fra mit bryllup i Tanzania 'Tarzan' kastede en terning: nu flytter han til Ecuador Sådan passer du på din stegepande Inspiration FRA NATUREN SUSY GRUNDAHL: Mit hjem og min arbejdsplads smelter sammen