Personlig indretning

Jeannette Refstrup:

Min farmors
gamle stol

Når jeg ser rundt i vores hjem, er min farmor nærværende alle steder.


Min farmor har skrevet et brev til mig, hvor hun fortæller om stolen. Hun skrev:
“Jeg har været i arkivet, damen der vævede “dynebetrækket” på stolen var farfars oldemor på farmors side. Hun hed Birthe Kirstine Christensen, f. 7. juli 1829 i Bandsby, Ny Sogn, død 15. april 1907 i Nr. Røjklit, begravet 19.april i Ny Sogn."

Når jeg ser rundt i vores hjem, er min farmor nærværende alle steder. Og det er kun, hvad jeg ser. Alt det, jeg føler i mit hjerte, er usynligt.

Her gemmer jeg alle barndomsminderne om, når vi legede i farfars værksted, de store drivhuse, på markerne og i mosen. Når vi bagte og trillede romkugler og syede, vævede og (forsøgte at) strikke med farmor. Eller bare lå og dasede med Søndags-BT og gamle Anders And-blade. Eller hørte de gamle grammofon-plader på grammofonen i Den gamle Stue. Når vi tog til Bovbjerg eller Gjellerodde og samlede sten og skaller i posevis, som vi malede på og klistrede sammen (og de stadig stod på hæderspladsen næste gang, vi kom). Byture til Lemvig, hvor stakkels farfar måtte væbne sig med tålmodighed, mens vi "osede" i timevis.

Alt det jeg lærte af hende og farfar, når vi var på påskeferie, sommerferie, efterårsferie og weekender hos dem: At det er dejligt med en lille ostemad og en kop te om aftenen, inden man skal sove. At pakke madkurve og tage på store og små udflugter med besøg i alle landsdele og museer med forklaringer på, hvordan verden (også) hænger sammen. At børn aldrig er til besvær. At der altid er tid til at lytte uden fordømmelse. Om omsorg og kærlighed og altid gøre sig umage med julegaver, fødselsdagsgaver, julekort, påskeæg og fastelavnsris. Om gæstfrihed og evnen til at favne alle.

Alle de historier, hun har delt med mig, og som helt sikkert har været med til at skabe mine værdier:
Om tiden før krigen. Om krigen. Om at vokse op med en indremissionsk far og komme i huset ved en grundtvigiansk præstefrue. Om at komme fra København til Bonnet i det vestjyske og møde farfar. Om slægten, det vestjyske, historien.

For nyligt blev hun bisat. Men hun er her stadig. I mit hjerte.

BØGER: Hjem efter mit hjerte & ELSK DIT HJEM Bolig.IN #2 SUSY GRUNDAHL: Mit hjem og min arbejdsplads smelter sammen
DESIGNKLASSIKERE: Lounge stol fra 1959 Minihuset af genbrugsmaterialer Picknick på taget Upcycled Fra bylejlighed til bofællesskab Nyt gulv med Gulvvarme på 1 dag Rie Jul og familien valgte spanien Mit liv er blevet rigere Vanlife: Solceller Bolig.IN #3 Naturlig vækning med simuleret solopgang Soveværelse: Sommer / Vinter Familien Harteau bor på landevejen Det bæredygtige Eventyrhus #VANLIFE: moderne minimalisme Mal på væggen